Tirsdagens begravelse af den 13-årige Caroline Mile Rasmussen er ikke bare den sidste afsked med en teenagepige, som døde efter en frygtelig familietragedie. Det er først og fremmest en 13-årig drengs afsked med hans tvillingesøster, det menneske som han fysisk og mentalt havde et helt unikt bånd med.
Tilbage står Carolines tvilllingebror Andreas, som nu må leve videre uden den søster, som faren slog ihjel.
13-årige Andreas ankom sammen med sin farmor, stedmor og lille halvbror på halvandet år. Han virkede genert og kejtet og dybt trykket af situationen. Han forsvandt hurtigt ind i kirken sammen med venner af familien. Stedmoderen blev udenfor kirken og røg cigaretter, mens venner grædende omfavnede hende. Andreas' halvlillebror på halvandet år, legede i kirkegruset, uden at ane at han skulle ind og sige det sidste farvel til sin stedsøster. Da kirkeklokkerne satte igang forsvandt stedmoderen ind af kirkedøren med den lille på armen.
Caroline skal begraves ved siden af sin mor Tina på Pårup Kirkegård på Fyn. Moderen døde fra sine to børn, da Caroline og Andreas kun var syv år gamle.
"Min kære søster Caroline er taget fra mig (...) Mit ønske er, at Børns Vilkår bliver betænkt med et beløb, skrev Andreas lørdag i en annoce i Fyens Stiftstidende.
Således udtrykker Andreas håb for, at Carolines død kan redde andre børn fra at ende i en lignende situation. I følge Carolines far var den 13-årige pige en "skizofren teenager". Men i hvilket omfang Caroline virkelig var psykisk syg, blev aldrig opklaret. Hun døde fire dage før, hun skulle have været til samtale med børnepsykiatrien i Odense.
Det voldsomme drab på Caroline Mille Rasmussen begik hendes og Andreas' far en søndag formiddag i familiens lejlighed på Jellingvej 11 i Bolbro. Både Andreas, børnenes stedmor og tvillingernes lillebror på 17 måneder var til stede, da 40-årige Lasse Nielsen gik amok 16, august og slog sin datter adskillige gange med en tung svensknøgle.






















