Men Pia Kjærsgaard er langt fra uvant med konkrete trusler mod sin person.
Derfor har hun gennem flere år været tæt fulgt af livvagter fra Politiets Efterretningstjeneste døgnet rundt.
Første gang Pia Kjærsgaard for alvor fik visse gruppers had mod sig at føle, var, da hun den 24. marts 1998 var sammen med en journalist på det indre Nørrebro i forbindelse med et radioprogram.
Her blev hun fysisk overfaldet af stenkastende autonome i Griffenfeldsgade og måtte dybt rystet søge tilflugt i en nærliggende bank. Hun blev efterfølgende kørt væk fra stedet i en pansret mandskabsvogn.
Tre år senere, den 10. juni 2001, var Pia Kjærsgaard deltager i det danske mindretals møde i Flensburg. Her følte hun sig så truet af demonstranter, at hun søgte tilflugt i en guldsmedebutik.
Halvandet år senere, den 9. november 2002, følte hun sig så alvorligt truet af en kvinde i Holbergsgade i det indre København, at hun trak en peberspray op af tasken og truede kvinden med den.
Episoden førte til, at Dansk Folkepartis leder efterfølgende fik en bøde på 3000 kroner for ulovlig våbenbesiddelse.






















