To gange var han udsendt som dansk soldat i henholdsvis Kosovo og Afghanistan, men pludselig følte en 31-årig mand fra Slagelse, at han havde sat livet på spil for en løgn. Samtidig følte han sig også overvåget af PET og blev forfulgt af Frimurerlogen.
Det forklarede han onsdag formiddag i Retten i Næstved, hvor han er tiltalt for især at have sendt 18 bombetrusler mod hospitaler, forretningscentre, lufthavne og undervisningsinstitutioner over hele landet i løbet af en hektisk eftermiddag 17. oktober sidste år.
I bombetruslerne gav han udtryk for, at de kom fra en islamisk afsender. Eksempelvis lød en trussel mod Rigshospitalet i København: »En bombe på hospitalet bringes snart til springning. Vantro hunde. Allahu Akbar! Allahu Akbar! Allahu Akbar!«.
Og i truslen mod Fisketorvets Butikscenter i København kort efter lød truslen: "I kafir svin og jeres center springer snart til himmels. Allahu akbar ! Allahu akbar ! Allahu akhar !".
I retten forklarede den 31-årige mand roligt, hvorfor han havde valgt den ordlyd:
»Der var egentlig ikke noget bestemt formål. Jeg skrev Allahu Akbar, fordi det lød lidt islamisk-agtigt. Når der er noget i medierne om bomber og bombetrusler, er det tit noget islamisk, så det skrev jeg bare. Det lød godt,« forklarede han.
Har du sympati for islamisme, ville specialanklager Susanne Bluhm fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi vide.
»Måske har jeg en sympati i den forstand, at jeg finder, at grundlaget for både Irak- og Afghanistan-krigen skete på et falsk grundlag. På den måde havde jeg en smule sympati for, at de muslimske lande var blevet angrebet på et falsk grundlag af Vesten,« tilføjede krigsveteranen.
Hans skepsis over for den danske krigsindsats blev for alvor vakt, da han for nogle år siden i et tv-indslag blev opmærksom på konspirationsteorierne om 11. september-angrebene i USA i 2001. På det tidspunkt stod han over for kunne være blevet udsendt til Afghanistan i sit tredje udlands-udsendelse.
»Arkitekter og ingeniører forklarede sammen med andre byggesagkyndige nogle ting, som jeg ikke havde været opmærksom på. Det viste, at den officielle 9/11- rapport ikke kunne have gang på jord. Derfor blev jeg klar over, at nu skulle jeg bruge mit liv på noget andet end at bekæmpe terrorister i Afghanistan.«
Han mener selv, at han lider af posttraumatisk stress efter sine oplevelser som dansk soldat i udlandet.
»Jeg har været i flere kampfølinger og oplevet, at folk blev slået ihjel omkring os. Jeg har også oplevet at være med til at nedkæmpe Taleban-enheder. Jeg har helt klart posttraumatisk stress - blandt andet fordi, at tingene viste sig ikke at hænge sådan sammen, som jeg havde troet på som grundlag for at gå i krig. Og bagefter har jeg haft et grotesk og bedragerisk forløb i Forsvarets psykiatri,« lød det fra den tiltalte i anklageskranken.
I retten benægtede han ikke, at han 17.oktober sidste år i tidsrummet 12.20-17.01 havde afsendt de 18 bombetrusler, men han nægter sig alligevel skyldig, fordi han hævder, at det var åbenlyst, at de ikke skulle tages alvorligt, og han derfor ikke havde forsæt til at gøre andre alvorligt bange.
»Hvis man virkelig ville lave et terrorangreb, så ville det fandme være dumt at skrive en mail om det først. Det var for at gøre opmærkosm på mig selv og de uretfærdigheder, som jeg har været udsat for,« lød det fra den 31-årige.
Anklagemyndigheden vil nedlægge påstand om, at han indlægges på psykiatrisk afdeling til behandling på ubestemt tid. Der ventes først at falde dom i næste uge.
Udover de 18 bombetrusler, der ifølge tiltalen var en overtrædelse af straffelovens bestemmelse om at fremkalde alvorlig frygt for andres liv og helbred, er den 31-årige også tiltalt for vold over for en person, som han i marts 2016 tilfældigt mødte i nattelivet i Slagelse. Offeret blev anklageskriftet slået flere gange i ansigtet samt tildelt flere spark i ansigtet.
Endelig er krigsveteranen også tiltalt for hærværk en eftermiddag i januar sidste år foran Slagelse Banegård ved at sparke til en politibils sidespejl, så det knækkede. Skaden er opgjort til 2106,45 kr.
Straffen for at fremsætte bombetrusler er de senere år blevet skærpet, efter at Højesteret i juli 2015 afsagde dom i den såkaldte Lalandia-sag, som siden er blevet en slags rettesnor for lignende sager. I dommen fra 2015 blev en 18-årig mand idømt seks måneders fængsel for tre dage i træk at have fremsat bombetrusler mod feriecentret Lalandia, hvor han var ansat. Fire måneder af straffen blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste - især på grund af hans unge alder og gode personlige forhold.
