Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser tre mænd i forbindelse med en voldtægt i Viborg natten til søndag, hvor en 28-årig kvinde blev udsat for en fuldbyrdet voldtægt. Det oplyser TV/Midt-Vest.

Kvinden var på vej hjem fra en bytur, da hun blev passet op af tre mænd ved banegårdspladsen. Efterfølgende blev hun voldtaget.

Manden, der ifølge politiets vagtchef, Ole Vanghøj, var mest aktiv i forbindelse med voldtægten, beskrives som værende udlænding og mellem 25 og 30 år. Han er 175-185 centimeter høj, har mørke øjne og mørkt fladt hår. I forbindelse med voldtægten bar manden en mørk skinnende dynejakke. Manden taler dansk.

Politiet har ingen signalement af de to øvrige gerningsmænd, men vagtchefen oplyser, at der er tale om danskere.

BNB