Tirsdag aften er politiet blevet kaldt ud til et skyderi på Amager i København. Tre mænd er anholdt. Det skriver Københavns Politi på twitter.

Ifølge Ritzau er en 20-årig mand blevet ramt af skud og kørt til behandling på hospitalet. Han er omkring klokken 22.00 på operationsbordet. Politiet oplyser, at skyderiet har fundet sted på Holmbladsgade, og både forurettede og anholdte har banderelationer.

BTs mand på stedet, der har talt med politiet, fortæller, at de fik stoppet de tre formodede gerningsmænd i et kryds mellem Vallensbækvej og Ring 3 i Brøndby, vest for København.

Det skete efter en biljagt, hvor politiet først havde påkørt bilen, hvorefter de tre mistænkte kørte væk, indtil politiet stoppede dem.

Den formodede gerningsvåben, som politiet fandt i en bil, som de tre anholdte mænd blev standset i et kryds mellem Vallensbækvej og Ring 3 i Brøndby, vest for København.
Den formodede gerningsvåben, som politiet fandt i en bil, som de tre anholdte mænd blev standset i et kryds mellem Vallensbækvej og Ring 3 i Brøndby, vest for København. Foto: Mathias Øgendahl
Vis mere

Politiet har været talstærkt til stede, fortalte BTs mand på stedet ved 21-tiden.

»Der er en del politi, som har spærret Holmbladsgade af i begge retning fra nummer 58 og 100 meter op. Et vidne har fortalt til politiet, at vedkommende havde hørt tre skud,« sagde BTs mand på stedet.

De seneste dage har det efterhånden været mere reglen end undtagelsen, at der har været skud i København. Særligt Nørrebro og Københavns Nordvestkvarter har været ramt i forbindelse med den verserende bandekonflikt i hovedstaden.

Sidste skyderi fandt sted søndag, hvor en tilfældig blev ramt i Hemidalsgade på Nørrebro.

Dagen før det - lørdag aften - var der også skyderi. Her blev to unge mænd, der ikke har banderelationer, ramt af skud på Nørrebrogade tæt ved Den Røde Plads.

Opdateres...