En mand døde formentlig på stedet, da han i høj fart tidligt fredag morgen kørte ind i et træ.

En 46-årig mand fra Odense er fredag morgen omkommet ved et solouheld på Rødegårdsvej i Odense, oplyser Fyns Politi.

Manden kørte ind i et træ og var ifølge politiet formentlig død på stedet. Redningspersonale forsøgte forgæves at genoplive ham.

Politiet mener, at bilen var i høj fart, da den tørnede ind i træet.