____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Nytårsaften fik en fatal afslutning for en ung kvindelig fodgænger i København, der ved 6-tiden i morges blev kørt ned af en lægeambulance.

Den 20-årige kvinde blev ifølge Københavns Politi kørt til Rigshospitalets traumecenter med alvorlige kvæstelser og ligger i respirator. Hendes tilstand betegnes som kritisk og familien er underrettet.

Hun blev ramt i krydset ved H.C. Andersens Boulevard og Studiestræde af lægeambulancen. Den fulgte efter en ambulance, der var kaldt ud til et knivstikkeri og kørte over for grønt med udrykning, oplyser overlæge Claus Skak fra Region Hovedstadens AMK-vagtcentral

Han understreger over for BT, at han ikke kender til årsagen til, at den påkørte kvinde ikke så den anden ambulance i krydset. Han henviser til, at det er Politiets opgave at foretage dette udredningsarbejde.