En ung mand er blevet dræbt i en soloulykke på Sydsjælland i nat.

Karise: En ung mand er natten til søndag omkommet i en trafikulykke på Sydsjælland.

En forbipasserende bilist opdagede kort før klokken 02 i nat en bil, der var rullet rundt og lå med taget i vejret inde på en mark på Stevnsvej i nærheden af Karise.

Føreren lå fastklemt under den forulykkede bil.

Andre læser også: Da Søren blev enkemand som 43-årig

- Han er efter alt at dømme blevet dræbt på stedet, siger vagtchef Ole Hald fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ritzau.

Den dræbtes pårørende er endnu ikke informeret om tragedien, og politiet ønsker derfor ikke at oplyse nærmere om personens identitet.

Andre læser også: Mareridt midt i Formel 1-lykken: Magnussen og kæresten jagtes af galning

Ulykken er sket på en lige strækning.

- Bilen blev fundet liggende på en mark, der ligger nord for vejen. Bilisten kørte i østlig retning, og det tyder på, at føreren har mistet kontrollen over køretøjet, som derefter er skredet over i den anden vejbane, før den rullede rundt og endte på marken, siger vagtchefen.

Intet tyder på, at andre køretøjer var involveret i ulykken.

/ritzau/