En hollandsk kvinde blev torsdag formiddag fundet livløs i farvandet omkring Langeland. Tidligere på dagen var hun blevet meldt savnet på Stena Line-færgen, der sejler mellem Göteborg og Kiel.

Desværre stod hendes liv ikke til at redde.

Det oplyser Forsvarets Redningstjeneste.

Torsdag morgen lagde færgen fra Göteborg til kaj i den nordtyske by Kiel, men ingen passagerer fik lov til at forlade færgen. En person var nemlig blevet meldt savnet, så alle blev holdt tilbage, mens politiet gennemsøgte færgen.

Det skriver shz.de.

Få timer senere blev hendes lig bjærget i farvandet ved Langeland af en redningshelikopter fra forsvarets redningstjeneste.

Fyns Politiet bekræfter overfor BT, at der er tale om den forsvundne kvinde.

Forsvarets redningstjeneste, Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), som stod for redningsaktionen, har ikke yderligere kommentarer til sagen, som de betragter som en ulykkelig hændelse.