En person er blevet påkørt af et tog ved Nordhavn Station onsdag eftermiddag, oplyser politiet.

København: Togdriften er indstillet onsdag eftermiddag ved Nordhavn Station i København.

En person er blevet påkørt, oplyser Københavns Politi ved 17-tiden.

De nærmere omstændigheder er umiddelbart ikke oplyst.

Som følge af ulykken har DSB besluttet at indstille trafikken med S-tog ved stationen. Derimod kører fjerntog normalt, oplyser politi.

/ritzau/