Regionaltogene mellem Esbjerg, Fredericia og Aarhus samt IC-tog til Sønderborg kører igen, efter dele af togtrafikken søndag morgen blev indstillet efter en personpåkørsel på Kolding Station. Det oplyser vagtchef Jørn Lindhardt fra Sydøstjyllands Politi.

»Vi har lige åbnet togtrafikken igen,« siger vagtchefen klokken 09.15.

En person blev søndag morgen omkring klokken syv påkørt og dræbt af et tog på Kolding Station.

Mens politiet var i gang med oprydningen, blev der i stedet indsat togbusser på flere strækninger.

BNB