Klokken 12:55 søndag fik Fyns Politi en melding om røgudvikling fra et toilet i et IC-tog på Nyborg Station. Branden er nu slukket, og stationen er igen taget i brug.

Det skriver DSB fra deres Twitter-profil.

Tidligere i dag kunne Fyns Politi fortælle til BT, at Nyborg Station var lukket og passagererne evakueret på grund af en brand i et tog.

»I øjeblikket er stationen lukket, og der er ingen tog, der stopper ved stationen,« sagde Kenneth Taanquist, der er vagtchef ved Fyns Politi, tidligere til BT.

Til DR Nyheder oplyste vagtchefen, at det kneb med at få branden slukket helt. Det er nu heldigvis under kontrol.

Der var ingen tilskadekomne i forbindelse med branden.

 

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook