Omkring klokken 15 torsdag eftermiddag ramte et tog på Lemvigbanen en traktor med gyllevogn. To personer i toget kom lettere til skade, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
Både tog- og traktorfører slap uskadt fra sammenstødet, som skete ved en ubemandet overskæring på trækningen mellem Ramme og Bonnet.
Ifølge vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Lars Even, er årsagen til ulykken endnu ukendt, og han bemærker, at toget ikke kørte særligt stærkt, formentlig under 50 kilometer i timen.
Teknikere skal nu undersøge baggrunden for kollisionen.
BNB
Del: