Et butikstyveri i Kvickly i Vejle udviklede sig onsdag til røveri.

Det skriver P4 Østjylland.

To piger på 16 og 18 år havde ifølge politiet puttet stjålne varer i en taske, men blev opdaget af butikspersonalet.

En medarbejder forsøgte at tilbageholde pigerne, men de skubbede og slog sig fri og stak af med de stjålne varer.

Kort efter blev de to piger dog anholdt af politiet, men da var tyvekosterne væk.

Vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi oplyser til P4 Østjylland, at pigerne er afhørt og løsladt igen. De er sigtet for røveri, fordi de brugte vold mod ekspedienten.

BNB