KØB PLUS!

To personer kvæstet efter flystyrt på Bornholm

Et lille privatfly er styrtet ned på en mark på Bornholm, og to personer er kommet svært til skade. De flyves nu med helikoper til Rigshospitalet.

Flyet styrtede ned ved byen Arnager uden for Rønne kort før klokken 14 lørdag. De to personer ombord er svært tilskadekomne og er blevet skåret fri af flyet, oplyser politiet på Bornholm.

- Jeg kan bekræfte, at et lille privatfly er styrtet med, og at der er tilskadekomne, siger vagtchefen til Berlingske Nyhedsbureau. Ifølge TV2 Bornholm bliver de to passagerer nu fløjet med helikopter til Rigshospitalet.

Privatflyet, der er indregistreret i Tyskland, styrtede ned på en majsmark. Bornholms politi ved endnu ikke, om flyet er landet, før det ramte landingsbanen, eller om det er fløjet for langt og er lande efter landingsbanen.