To mænd forsøgte mandag mellem klokken 12.55 og 13 i Kolding at lokke to 11-årige drenge med hjem til, hvad der kan opfattes som en spektakulær sexleg, da de to drenge var på vej hjem fra skole. Det skriver Kolding Ugeavis.

Optrinnet skete på Sdr. Kongevej, hvor de to drenge blev antastet op af to mænd i en bil. Ifølge vagthavende hos politiet i Kolding spurgte de mænd:

- Vil i med hjem og eksperimentere med en nøgen mand?

Det ville de to drenge ikke. De skyndte sig i stedet at løbe hjem til den ene af drengene, hvor de fortalte drengens mor, hvad der var sket. Hun skyndte sig at ringe til poliitiet og anmelde sagen.

Politiet har kun et sparsomt signalement af de to mænd. De beskrives begge som høje, de bar sort tøj, talte dansk og de kørte i en mørk bil.