To mænd anholdt for overfald på gravid

Politiet i Malmø har anholdt to mænd, som sættes i forbindelse med overfaldet på den gravide Joana Dervichi.

Den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi, John Dyrberg, bekræfter over for bt.dk, at politiet i Malmø har anholdt to mænd, som muligvis er to af de mænd, som er eftersøgte for overfaldet på den gravide kvinde.

- De har anholdt to mænd, og vi er i øjeblikket i gang med at undersøge, om det er de rigtige, de har fat i, siger efterforskningslederen.

LÆS OGSÅ: Voldsomt overfald på gravid kvinde: Nyt billede af mulig overfaldsmand

LÆS OGSÅ: Efter brutalt overfald: Så forslået er gravide Joana

- Vi er i gang med at sammenligne vores billeder med billederne fra svensk politi for at finde ud af, om det er de samme mænd, som vi efterlyser, siger John Dyrberg.

Hvis det er tilfældet, vil dansk politi forsøge at få en fængslingskendelse på dem i dommervagten, så de kan få dem udleveret fra Malmø. De to mænd blev genkendt af nogle vagter på banegården i Malmø, de de blev taget i forbindelse med en række tasketyverier i Malmø natten til lørdag. Da de blev anholdte havde de flere tyvekoster på sig.

Den 42-årige Joana Dervichi er gravid i syvende måned, og hun blev overfaldet, slået og sparket af fire ukendte gerningsmænd kort tid efter, at hun havde været i banken og hæve penge.

bt.dk følger sagen...

Læs også: