En mand og en kvinde blev tirsdag aften reddet i land, efter deres båd sejlede ind i Langebro i København, skriver bt.dk.
Begge passagerer blev ifølge Københavns Politi kvæstet ved ulykken.
- Vi får en melding klokken 20.50 om, at en kvinde og en mand er sejlet ind i Langebro. De har sandsynligvis være påvirket af alkohol, og de er nu kørt på Rigshospitalets Traumecenter, så de er kvæstet i en eller anden udstrækning, siger vagtchef i Københavns politi John Hansen.BTs reporter på stedet har snakket med tydeligt chokerede øjenvidner, der reddede det forliste par op af vandet.- Vi var ude at sejle og passerede Langebro, og så hører vi et ordenligt brag og tror først, der er sket en ulykke oppe på broen, fortæller Bent Trustrup, der til daglig er brandchef i Falck.Han vendte om og sejlede tilbage, og der mødte ham et chokerende syn.- Vi ser én i vandet og en kvinde på båden, som er ved at gå i panik. Vi samler manden i vandet op, som taler usammenhængende og har fået et slag i siden, siger Bent Trustrup.
BNB



