To heste dræbt af tog ved Falster

En familie fandt søndag formiddag to af deres heste dræbt på togstrækningen ved Bangsebro nord for Nykøbing Falster.

Tre af familiens heste stak af natten til lørdag, men den ene af dem blev fundet kort efter nær ved indhegningen.

Siden har familien ledt efter de to sidste heste, men fandt dem altså begge dræbt på togstrækningen ikke langt fra hinanden. Familien ved ikke, hvornår hestene er blevet ramt af toget, men de var begge kolde, da de blev fundet.

Det er normal procedure i DSB, at alle påkørsler med tog skal indberettes, men der har slet ingen indberetninger været i løbet af weekenden på den pågældende strækning.


Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

FÅ ET GODT TILBUD - tilmeld dig BT SHOP og spar 50% på oplevelser, rejser og meget mere.