En dansk fange fra Ringe Statsfængsel blev i en time udsat for tortur og særlig grov vold. Personalet i fængslet hørte intet. I morgen kommer sagen for retten
En søndag eftermiddag i april i år fik en forfærdelig afslutning for en ung indsat i Ringe Statsfængsel.
Den unge mand blev i en time udsat for vold af særlig brutal karakter, seksuelle krænkelser og trusler fra fire andre medindsatte. Fængslets ansatte hørte intet.
Offeret blev ifølge anklageskriftet blandt andet udsat for adskillige knytnæveslag, slået med bøjler og bøger, nikket skaller, sparket mens han var fastbundet til en stol og pint med stød flere steder på kroppen. Undervejs forsøgte gerningsmændene også at klippe hans brystvorter af.
I løbet af den en time lange tortur urinerede en af voldsmændene også på ham, ligesom han blev tvunget til oralsex. Urinen blev han bagefter tvunget til selv at tørre op.
LÆS OGSÅ:
Hvad der præcis udlæste volden mod den unge mand, er endnu ukendt, men angiveligt skulle der forud for overfaldet have været en mindre opgør mellem manden og de fire andre indsatte. Ifølge fængselsinspektør Bodil Philip hverken hørte eller så den fængselsbetjent, der var på vagt, overfaldet, og fængslet havde heller ingen mistanke om at noget var under opsejling.
- Normalt er der forvarsler, når nogle af de indsatte er uenige med hinanden. Men denne gang var der ingenting. Fængselsbetjenten har hverken hørt skrig eller råb, der var ikke noget at høre, siger Bodil Philip.
Efter torturen tilkaldte offeret selv hjælp over kaldeapparatet i cellen og kom efterfølgende på hospitalet.
Mens der normalt er to fængselsbetjente på arbejde til at holde opsyn med de 16 indsatte på gangen, var der på grund af en sygemelding den pågældende dag kun en.
- Det er en økonomisk ting. Vi har i vores personaleorganisation aftalt, at vi ikke henter vikar ind ved første sygemelding, men ellers er der to vagter, forklarer Bodil Philip.
Voldsepisoden var så slem, at den kvindelige fængselsbetjent, der var på arbejde den pågældende dag,
Retssagen begynder i morgen i retten i Svendborg. BT har talt med tre af de fire forsvarsadvokater. Ifølge forsvarsadvokaterne vil i hvert fald to af de anklagede nægte sig skyldige.