En tysk mand, der har vakt stor opstandelse i Thailand ved at udgive sig for at være hjemløs, er nu set på gaden i København.
Benjamin Holse. Dét er navnet på den 29-årige tyske mand, der de seneste måneder har skabt masser af overskrifter i thailandske medier.
I første omgang tilbage i september fordi han var blevet spottet tiggende på gaden. Ifølge Benjamin Holse selv fordi han havde fået stjålet alle sine penge og sit pas. Men tyskeren, der er letgenkendelig på grund af et voldsomt hævet højre ben, brugte tilsyneladende ikke sine almisser fra forbipasserende thailændere på at skaffe sig en returbillet til Tyskland.
Har du set Benjamin Holse på Strøget eller andre steder i Danmark? Så tip BT på 1929@bt.dk
I stedet blev han set i Pattayas natteliv, hvor han brugte de mere end 7.000 kroner, han havde fået fra gavmilde sjæle, på fest, alkohol og angiveligt thai-kvinder. Det skriver i hvert fald nationalmultimedia.com og flere andre thailandske medier.
Under sin bytur skulle Benjamin Holse angiveligt have pralet med sine penge, som han havde fået af "dumme" thailændere.
Læs også:
Dagen efter var han tilbage på gaden for at tigge om flere penge, men her blev han arresteret af thailandsk politi og blev i oktober udvist af landet.
Søndag delte Facebook-siden ’Thailand Police Story’ et billede af Benjamin Holse, der nu sidder og tigger på en gade i indre København. Han er blevet spottet af en thailænder, der genkendte ham fra de thailandske medier.
Har du set Benjamin Holse på en gade i København eller andre steder i Danmark? Så tip BT på 1929@bt.dk