Torben Bødker, der i går blev dræbt af en betjent, havde erkendt han var syg og havde netop genoptaget kontakten til sine forældre for at få hjælp
Klokken ti minutter i fire natten til tirsdag ringede telefonen hjemme hos familien Bødker i Bandholm. I røret var deres søn Torben.- Hej far. Jeg er på vej hjem, sagde han.
Det var det sidste Kisse og Bent Bødker hørte fra deres søn. 14 timer senere var han død. Skudt af en af de politimænd, der skulle tvangsindlægge ham til psykiatrisk behandling.
- Torben var meget syg. Det har han været længe. Men for første gang i årevis havde han nu bedt om hjælp, siger Kisse Bødker til bt.dk.
Tog selv på hospitalet
Efter samtalen med sin far, tog Torben Bødker selv ind på Rigshospitalet.
- Det er korrekt, at han henvendte sig personligt i vores traumecenter i løbet af i går. Men jeg kender endnu ikke de nærmere omstændigheder, oplyser Lisbeth Westergaard, der er kommunikationsmedarbejder på Rigshospitalet til bt.dk.
Det var en udmattet Torben Bødker, der dukkede op på hospitalet. - Han havde ikke sovet i 66 timer, siger Kisse Bødker. Torben var på hospitalet i to timer. - Han var gået med til at blive indlagt. Men det var nok den raske Torben de snakkede med, for han stak af senere, siger hans storesøster Jeanette Bødker. Det blev fatalt.
Ringede efter hjælp hos far
Som soldat blev Torben Bødker for ti år siden sendt til Bosnien i et halvt år. Han kom hjem som en ændret mand. Torben led af posttraumatisk stresssyndrom, en sygdom han aldrig er blevet behandlet for.
Sygdommen gjorde ham vred og aggressiv. Han røg hash for at dulme smerterne, og endte i et misbrug. Igennem årerne mistede familien fuldstændig kontakten til deres søn og bror. Indtil Torben for en måned siden ringede han til sin søster Dorthe. Han ville gerne mødes.
- Det var beviset på, at han ville ændre sit liv, siger en grådkvalt Kisse Bødker.
De to søskende mødtes på en cafe. Dorthe turde ikke komme hjem til Torben. Sidste gang deres fælles søster Jeanette Bødker havde forsøgt at besøge ham, havde Torben sparket hende ned af trapperne fra den lejlighed, hvor han boede på Nørrebro.
Efter mødet græd Dorthe Bødker ud hos sin mor:
- Det er min lillebror, men han har det ikke godt, mor. Inde bag al den vrede sidder en lille dreng, der er bange og nervøs.
Søsteren opfordrede Torben til at tage kontakt til forældrene.I søndags ringede han til sin mor og far for første gang i fire år med et nødråb.
- Vil I ikke hjælpe mig, lød det hjerteskærende spørgsmål fra Torben til forældrene.
Det ville de. Forældrene til tog kontakt til Hærens Konstabel og Korporalforeningen. Det blev aftalt, at Torben skulle indlægges. Derfor gik Kisse Bødker til politiet, for at få dem til at tvangsindlægge Torben.
Tirsdag morgen fik familien det sidste livstegn. De så det som et godt tegn.
-Hej far, jeg er på vej hjem.
Torben nåede aldrig hjem.
