Tiger-offer havde hash i blodet

Politiet har nu afsluttet efterforskningen af sagen fra Københavns Zoo

Den 20-årige A.G., der i juli blev dræbt af tigere i Københavns Zoo, havde røget hash før sin død. Det viser resultaterne af de blodprøver, som politiet tog af den afdøde. I blodet blev der nemlig fundet spor af hash-planten Cannabis, oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Resultatet af blodprøven stemmer godt overenes med det faktum, at vidner tidligere har fortalt, at den afdøde blev set ryge en joint på Christiania dagen inden sin død.

Indholdet af Cannabis i blodet har dog ikke nødvendigvis noget med dødsårsagen at gøre. Den unge man blev dræbt af en tiger, da han af fortsat uvisse årsager kom ind i tigerburet.

- Trods mange efterforskningsmæssige skridt har det ikke været muligt at få klarlagt det præcise hændelsesforløb omkring årsagen til, hvorfor den unge mand pludselig befandt sig hos tigerne, skriver Københavns Politi i pressemeddelelsen.

Politiet har nu afsluttet efterforskningen af sagen.

Læs også:

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her