En kvindelig ansat blev røvet af to mænd, som forsvandt med dagens omsætning.

Arbejdsdagen sluttede formodentlig helt anderledes end ventet for en 26-årige kvindelig ansat i den lokale Tiger-butik i Roskilde.

For da hun havde lukket butikken omkring klokken 18.22 og var vej væk med dagens omsætning, blev hun passet op af to mænd.

Mændene greb fat i hende, holdt hende for munden, mens de truede sig til tasken med pengene med en pistol, fortæller Allan Kronvold fra Midt- og Vestsjællands Politi.

- Hun har det efter omstændighederne godt, siger han.

Ved du noget, så tip BT på 1929@bt.dk

- Vi har umiddelbart ingen vidner, men hvis nogen har set mændene med tasken, må de meget gerne kontakte os, siger han.

Mændene beskriver som 18-20 år. De var iført mørkt tøj og hue og forsvandt fra Store Gråbrødrestræde nr. 15, hvor røveriet fandt sted, hen ad Hersegade, oplyser politiet.