Den tidligere studievært Benedicte Strøm er blevet sigtet for vold. Ifølge Se og Hør har den tidligere studievært på TV Avisen overfaldet sin søster, Henriette Strøm, i deres fælles hjem i Hellerup.

Benedicte Strøm afviser dog historien.

- Der er intet hold i sigtelsen. Jeg kan roligt sige, at jeg hverken har slået eller overfaldet min søster, forklarer Benedicte Strøm til BT.

Læs også:

Benedicte Strøm bekræfter dog, at hun er blevet sigtet for vold efter Straffelovens § 244, den såkaldte 'milde' voldsparagraf, der har en strafferamme på op til tre års fængsel.

- Jeg har tidligere ladet mig afhøre af politiet uden min advokat, fordi han så sagen som helt ukompliceret i forhold til mig, siger hun.

Når politiet vælger at sigte en person for en forbrydelse, så er det ikke nødvendigvis, fordi politiet mener, at kunne føre bevis for påstanden. Sigtelser rejses ofte alene for at sikre en anklagets rettigheder i forbindelse med en efterforskning.

Læs hele historien i fredagens udgave af BT