Det kostede Lars Bo Lomholt, der blev danmarkskendt for at 'kidnappe' schæferhunden Thor i januar, 60 dages betinget fængsel, da han fredag var for retten i Helsingør.

Da Lars Bo Lomholt i januar 'kidnappede' schæferhunden Thor, tog han en kollegas jakke og var iført politiuniform. Desuden kørte han til internatet i en politibil. Han sagde i retten i dag at det var bevidst.



- .Jeg synes, det virkede mest logisk at komme i patruljebil, når jeg nu også havde uniform på, sagde Lars Bo Lomholt og fortsatte.

- De havde ikke mistanke om, at jeg ikke var der i lovligt ærinde og hentede hunden til mig, fortalte han.

Lars Bo Lomholt fortalte desuden, at efter han havde hentet Thor, havde taget schæferhunden til en dyrlæge, der behandlede den for sår efter to måneders vanrøgt.

Han blev også spurgt om han vidste, hvor Thor var i dag, hvortil han svarede:

- Det ønsker jeg ikke at oplyse.



Anklageren havde inden retssagen i dag ellers krævede den tidligere politimand idømt 60 dages ubetinget fængsel.