Terrorsigtet var medlem af SUF

En af de fem venstrefløjs-ekstremister, der er sigtet for terror og brandstiftelse, var medlem af ungdomsafdelingen SUF, der samarbejder med Enhedslisten. Det bekræfter SUF over for bt.dk.

De fem unge blev torsdag fremstillet i Københavns byret, hvor de blev sigtet efter terrorparagraffen.

Fire af de sigtede blev anholdt 26. april ved Politiskolen i Brøndbyøster, hvor de forsøgte at sætte ild til politiskolen med molotovcocktails. Ved den lejlighed udbrændte tre politibiler, og flere vinduer i en kontorbygning blev blæst ud af varmen.

Politiet sætter også gruppen i forbindelse med brandattentater mod Politiets Efterretningstjeneste, Rigspolitiets Datacentral, Nordea, Arbejdernes Landsbank, Kopenhagen Fur, Pelsbox Danmark, Saga Fur Of Scandinavia, Netslé og den græske ambassade.

Gruppen planlagde ifølge politiets sigtelser desuden at sætte ild til Christiansborg og Faderhuset, der stod bag nedrivningen af Ungdomshuset.

LÆS OGSÅ
:Bonnichsen: Terrorsigtelse er alvorlig sag

Alle fem unge menes at have en nær tilknytning til det venstreradikale miljø omkring Ungdomshuset. B.T. kan nu også afsløre, at den ene af de fem unge har været medlem af Socialistisk Ungdomsfront, SUF, der samarbejder tæt med Enhedslisten.

LÆS OGSÅ
:Ekspert: Terrorsigtede er fra Ungdomshuset

- En af de sigtede har været medlem, men er det ikke længere. Han har ikke betalt kontingent siden 2009, og vi betragter derfor hans medlemsskab som opsagt. Af hensyn til hvad vi normalt oplyser om vores medlemmer, kan jeg ikke sige, hvor længe han har været medlem, siger organisations-sekretær i SUF, Stefan Larsen.

Af den sigtedes facebook-profil fremgår det, at han er ven med en af Enhedslistens kandidater til Folketinget.

SUF har 1.200 medlemmer, og der foregår ifølge Stefan Larsen en løbende udskiftning af medlemmer. Ungdomsorganisationen har fungeret som politisk vugge for flere fremtrædende politikere, her i blandt Enhedslistens populære forkvinde, Johanne Schmidt-Nielsen.

Læs også:

Prøv BT 1 måned for 98 kr + adgang til avisen på mobil og iPad.

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her