Terrorsag vækker minder om Blekingegade-banden

Fem unge mænd har adskillige brandattentater på samvittigheden. Nu skal retten tage stilling til terrorspørgsmålet i sagen, der beskrives som »meget speciel« og sammenlignes med sagen om Blekingegade-banden.

Er det terror at sætte ild til en række danske institutioner og virksomheder?

Det kommer Københavns Byret til at tage stilling til, når fem danske mænd i alderen 21 til 24 - med justitsministerens accept - står tiltalt for at have planlagt og deltaget i en række brandattentater i hovedstadsområdet.

Anklagemyndigheden mener, at mændene har haft forsæt til at »skræmme en befolkning i alvorlig grad« samt til at »destabilisere eller ødelægge et lands grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer«.

- Vi har vurderet, at der er terrorforsæt. Vi mener, at handlingerne er begået for at skræmme en befolkning og destabilisere samfundet, siger statsadvokat Lise-Lotte Nilas til dagbladet BT.

Forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen, der er forsvarer for én af de fem tiltalte, er uenig:

- Vi mener ikke, at dette kan være terror. Der er ikke nogen, der er kommet til skade, og det er foregået om natten. De handlinger er ikke »egnet til at sprede frygt i befolkningen«, siger han til BT.

Da Østre Landsret sidste år tog stilling til terrorindholdet, underkendte retten flere af sagens forhold. Den kendsgerning får ikke Lise-Lotte Nilas til at vakle:

- Fængslingsspørgsmålet har været afgjort uden bevisførelse og på et foreløbigt grundlag. Men det er vores opfattelse, at vi kan løfte bevisbyrden, og at der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse tiltale, siger hun.

Hans Jørgen Bonnichsen, der er tidligere operativ chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET), mener, at det bliver interessant at følge domstolens endelige vurdering af terrorspørgsmålet. Han kalder i det hele taget sagen »meget speciel«.

- Den er speciel på den måde, at terrorsager efter indførelsen af den nye terrorbestemmelse udelukkende har relateret sig til det, man kalder islamistisk terrorisme. Nu drejer det sig om det, man kan kalde venstreekstremisme og - hvis anklagemyndighedens påstand holder - venstreterrorisme. For at finde et ekko af noget, der minder om det, skal vi helt tilbage til Blekingegade-banden, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Mens de fem terrortiltalte unge ifølge anklagemyndigheden ville ændre det danske samfund via deres handlinger, udførte Blekingegade-banden sine handlinger med henblik på at hjælpe militante palæstinensere i Mellemøsten. Men derudover er der mange ligheder mellem de to grupper, mener Bonnichsen.

- Blekingegade-banden havde også en opfattelse af, at de gennem deres handlinger kunne ændre verden til det bedre ud fra en venstre-ideologisk tilgang, og det er det samme, vi ser med de unge mennesker i dag. De havde også til hensigt at gøre verden bedre ud fra deres ideologiske ståsted, som også er placeret på venstrefløjen. Så på den måde er det to alen af samme stykke, siger han.

De fem unge mænds første aktion foregik 17. april 2010, hvor de kastede molotovcocktails mod pelsfirmaet Copenhagen Fur.

Efter yderligere brandattentater begyndte politiet så småt at se et mønster, da der var flere gennemgående træk.

I januar 2011 gik politiet - sammen med PET og Kriminalteknisk Center - sagerne igennem. Det førte til et gennembrud, der betød, at fire af mændene blev anholdt 26. april 2011, da de var i gang med at sætte ild til Politiskolen i Brøndby. Den femte mand blev anholdt senere.

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08