Terrorlovene, der fulgte efter 11. september-angrebet har rokket ved de demokratiske frihedsrettigheder.

To terrorpakker og en stribe andre lovændringer er i løbet af de seneste 10 år blevet vedtaget i Danmark.

Det er sket som en følge af terrorangrebene i USA 11. september 2001 og terrorangrebene i Madrid og London i 2004 og 2005.

Lovene har ifølge eksperter sat Danmark som retsstat under pres, da lovgiverne er gået på kompromis med grundliggende demokratiske frihedsrettigheder.

- Det er jo ikke, fordi vi er på vej mod en politistat. Men jeg mener, at Danmark som retsstat er i en dårligere forfatning i dag end før 11. september, siger Jacob Mchangama, der er chefjurist i den borgerlige tænketank Cepos.

Juralektor Anders Henriksen fra Københavns Universitet er mindre bekymret. Han erkender, at man kan være politisk uenig med indholdet i de vedtagne love.

Men de er vedtaget demokratisk, og der er kontrol fra domstolene, og derfor er der ikke noget juridisk problem. I ét enkelt tilfælde har domstolene dog været tæt på at svigte deres opgave, mener han.

Det skete i den såkaldte tunesersag, som hele to gange måtte gennem hele retssystemet fra byret over landsret til Højesteret, inden landets øverste dommere gav en næse til lovgiverne.

- Jeg mener, det er ekstremt kritisabelt og en eklatant brøler, at lovgiverne har vedtaget en lov, der tillader, at man fængsler folk på baggrund af hemmelige beviser, siger Anders Henriksen.

Jacob Mchangama er også meget kritisk i forhold til tunesersagen. Men den er blot et af en række eksempler på, at retsstaten er i skred efter 11. september 2001.

- Jeg kan ikke mindes, at nogen anden regering siden retsopgøret efter 2. Verdenskrig har gjort så stort indhug i frihedsrettighederne som den nuværende, siger Jacob Mchangama.

/ritzau/