Nye oplysninger i sagen om den nu døde terrorist, Omar El-Hussein, viser, at faderen har været på kontanthjælp i 20 år ligesom moderen i en årrække også har levet af kontanthjælp. I alt har de fået cirka 3,8 millioner kroner udbetalt i sociale ydelser siden 1994, erfarer BT.

Alligevel undlod kommunen i 2010 at skride ind over for familien, fordi den, ifølge kommunen, var ressourcestærk. Men nu kan BT afsløre, at Omar El-Husseins far har været tilknyttet kontanthjælpssystemet fra 1994 til 2014.

I denne periode har han - ifølge BTs kilder - modtaget mere end 2,8 millioner kroner. Terroristens mor har, ifølge BTs kilder, desuden modtaget ca. 945.000 kroner i kontanthjælp. Tilsammen har terroristens forældre modtaget cirka 3,8 millioner kroner fra 1994 til 2014.

Det får det konservative medlem af Københavns Borgerrepræsentation, Rasmus Jarlov, til at kritisere kommunen:

Læs også:

»Der burde være reageret, hvis man har to forældre på kontanthjælp, og en søn der går rundt og laver grov kriminalitet. Familien burde have været i kommunens søgelys, og der burde være blevet reageret. Systemet har fejlet med sit tilsyn i denne sag,« siger han til BT.

Som BT kunne fortælle 8. marts, så lod Københavns Kommune og politiets SSP-medarbejdere sig i begyndelsen af 2010 besnakke af Omar El-Husseins fars forsikringer om, at han kunne styre sin søn og afholde ham fra at begå ny kriminalitet, efter han var blevet løsladt fra varetægtsfængsling efter at have begået flere indbrud.

Læs også:

Lige så overbeviste familien myndighederne om, at Omar El-Hussein passede sin skolegang på Vesterbro Ny Skole, hvilket - ifølge BTs oplysninger - ikke var i overensstemmelse med sandheden.

Det skete under to såkaldte kriminalpræventive hjemmebesøg, som skulle klarlægge, om der skulle tages yderligere initiativer over for familien, fordi den dengang 17-årige Omar El-Hussein var i gang med en kriminel løbebane med stadig grovere kriminalitet.

Dengang sagde kilder i forvaltningen til BT, at der ikke blev skredet ind over for Omar El-Hussein, fordi familien virkede ressourcestærk og forældrene var veluddannede.

Ved hjemmebesøgene skulle kommunen i første omgang blot tage stilling til, om der skulle iværksættes en såkaldt ‘børnefaglig undersøgelse’, som er en slags visitation af den unge kriminelle, før der iværksættes tiltag. Kommunen lavede aldrig den ‘børnefaglige undersøgelse’.

Siden begik Omar El-Hussein yderligere kriminalitet og blev efterfølgende dømt for flere alvorlige forbrydelser - blandt andet et umotiveret knivstik i et S-tog i 2014 - inden han skød og dræbte to og sårede seks, da han 14. og 15. februar begik sine terrorhandlinger i København.

»At man kan betragte det som en ressourcestærk familie, og at man ikke griber ind over for det, er simpelthen ansvarsforflygtigelse. Man har berøringsangst over for de her miljøer, og man har opgivet at gøre dem til bidragende borgere. De får lov til at passe sig selv, og så håber man på ikke at høre mere til dem. Men det kommer man så til,« siger Rasmus Jarlov (K).

Også i venstre side af Borgerrepræsentationen er der kritik af kommunen.

»Hvis de her oplysninger er rigtige, så er det beklageligt og selvfølgelig en fejlvurdering af manden (Omar El-Husseins far, red.), for så har han ikke været ressourcestærk,« siger Socialdemokraternes Lars Aslan Rasmussen.

Begge forældre har ifølge BTs oplysninger boet i Københavns Kommune i de seneste 20 år - dog med undtagelse af moderen, der fra 2005 til 2007 boede Jordan sammen med Omar El-Hussein. Forældrene kom til Danmark i slutningen af 1980’erne eller begyndelsen af 1990’erne.

Pressechef i Københavns Kommunes Socialforvaltning, Flemming Platz, oplyser, at kommunen på grund af tavshedspligt ikke har nogen kommentarer til sagen.