Jan Lauridtsen
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Fem unge mænd mellem 21 og 24 år blev i dag tiltalt for terrorisme og terrorforsøg efter en række brandattentater i Københavnsområdet.

Med nik fra justitsminister Morten Bødskov (S) er fem unge fra den politiske venstrefløj netop tiltalt for terror.  Det sker med udgangspunkt i en stribe politisk motiverede ildspåsættelser mellem 17. april 2010 og 26. april 2011.

Politiet mener, at de fem på kryds og tværs står bag en stribe brand-angreb i Hovedstadsområdet. Læs alle anklagepunkterne HER:

Fire af de fem blev anholdt 26. april 2011 - taget på fersk gerning og efter længere tids overvågning og aflytning af PET, da de ville stikke ild på Politiskolen. Noget, de senere har erkendt.



Oprindeligt blev de unge kun sigtet for brandstiftelse, men siden udvidede politiet sigtelsen til terrorforsøg efter straffelovens § 114, stk. 1, nr. 7.

BT har tidligere i tegnet et indgående portræt af de fem terrortiltalte unge, der alle tilhører den yderste politiske venstrefløj. Se BT's gennemgang af sagen HER

Den  betragtes som sagens egentlige bagmand. Han er som den eneste tiltalt i samtlige ildspåsættelser eller brandforsøg - udført ifølge politiet primært sammen med den jævnaldrende læge-søn F.

LÆS ALT OM SAGEN PÅ BT.DK/BRANDTERROR

Forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen, der repræsenterer den 21-årige klimaaktivist D, er ikke overrasket over tiltalen. Hans klient har erkendt at have forsøgt at sætte ild på Politiskolen 26. april 2011 - terrorforsøg, mener statsadvokaten - og er yderligere tiltalt for at sætte ild på Den Græske Ambassade og en stribe andre forsøg - herunder mod Christiansborg, Faderhuset og Mærsk - der ifølge politiet udelukkende mislykkedes, fordi de fem blev anholdt.

- Det er ikke voldsomt overraskende, at de rejser tiltale. Der har været meget få sager efter denne paragraf, og man har derfor for at få afgrænset dens rækkevidde. Der er to ting i dette, som anklagemyndigheden skal bevise. 1: Er det dem, der har gjort det. Og 2: Er det terror. Min klient nægter sig skyldig, og vi mener ikke, at dette kan være terror, siger Michael Juul Eriksen.



- Der er ikke nogen, der er kommet til skade, og det er foregået om natten. De handlinger er ikke 'egnet til at sprede frygt i befolkningen', siger Michael Juul Eriksen med henvisning til terrorparagraffens ordlyd.

Statsadvokat Lise-Lotte Nilas ser selvsagt sagen anderledes.

- Vi har vurderet, at der er et terrorforsæt. Vi mener, at handlingerne er begået for at skræmme en befolkning og destabilisere samfundet. Både i lyset af antallet af forhold - det har ikke i sig selv været afgørende, men et moment - og de mål, der er valgt, der for en stor dels vedkommende er grundlæggende institutioner i vores samfund, siger Lise-Lotte Nilas.

Da Østre Landsret i fjor skulle forholde sig til terrorindholdet, underkendte retten flere af sagens forhold. Der var ikke grundlag for at fængsle de unge for terrorplaner mod Christiansborg og en række ministerier (forhold 5), ligesom landsretten heller ikke mente, at der var grundlag for at fængsle for brandattentatplanerne mod politifolk på Christiania og disses køretøjer (forhold 4).

Alligevel ser Lise-Lotte Nilas ikke noget mærkeligt i, at statsadvokaten med Justitsministerens blå stempel nu har rejst tiltale for de dengang underkendte forhold.

- Fængslingsspørgsmålet har været afgjort uden bevisførelse og på et foreløbigt grundlag, siger Lise-Lotte Nilas.

Er sagen blevet stærkere siden dengang, da Østre Landsret ikke ville fængsle?

 - Jeg vil ikke ind på, hvad der er i beviser. Men det er vores opfattelse, at vi kan løfte bevisbyrden, og at der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse tiltale. Vi mener, at der har været konkrete planer, siger Lise-Lotte Nilas.

Sagen er berammet til efteråret 2012.