Tantholdt efter overfald: Det er som en diktaturstat

Rasmus Tantholdt, udenrigskorrespondent på TV2/Nyhederne, er ligesom resten af kollegerne på TV2, rystet over overfaldet og den ydmygende behandling, som en kollega fra TV2 News var udsat for i går på Christiania.

- Jeg synes, det er et problem, at vi har et sted i Danmark, hvor de gør det samme som i diktaturlande, hvor journalister bliver forhindret i at rapportere, hvad de ser, og filme frit, siger den erfarne TV2-korrespondent.

Rasmus Tantholdt har været sendt til alverdens brændpunkter som journalist og arbejdet i diktaturstater, hvor myndighederne har gjort alt for at forhindre ham i at rapportere og filme frit. Senest i sheikdømmet Bahrain, hvor han blev nægtet indrejsevisum til den sultestrejkende dansk-bahrainske systemkritiker Abdulhadi al-Khawaji.
.
 - Jeg har rejst mange steder, hvor forholdene for de lokale journalister er lige sådan, og hvor man ikke kan stillet et kamera op og filme.

- Jeg har også selv prøvet, at jeg ikke kunne arbejde og filme frit. Men det er intet imod, hvad der er overgået min kollega.
Jeg har aldrig oplevet at blive ydmyget på den måde, siger Rasmus Tantholdt til bt.dk

Uanset hvor jeg har rejst hen, har jeg altid været stolt af at komme fra et land, hvor der er ytringsfrihed og journalistisk frihed.
Derfor ærgrer det mig, at vi har et sted i Danmark, hvor de opfører sig ligesom i de diktaturstater, vi prøver at bekæmpe.
 Jeg har ingen problemer med christianitterne, men ærgrer mig over, at der er personer, der bestemmer så meget derude, at det kan finde sted., siger Rasmus Tantholdt,

Overfaldet skete kort efter at Folketingets retsudvalg havde været ude at besigtige området. Journalisten fra TV2 var i gang med at filme med skjult kamera, hvad der skete i hashhandlergaden Pusherstreet, 10 minutter efter politikernes besøg. Her blev han omringet af en gruppe mænd, der overfaldt og bankede ham og tog alt hans tøj af, hvorefter de jagtede ham nøgen ud af staden.

Stedet er offentligt område, hvor det er fuldt lovligt at fotografere, selv om hashpusherne har opsat skilte, der forbyder al fotografering.

Læs også: