Grusomt hjemmerøveri på Lolland:

Tæskede manden - og forsøgte at voldtage konen

Hjemmerøveri

Et ægtepar fra Bursø syd for Maribo blev natten til onsdag udsat for et groft hjemmerøveri. (Foto: Google Maps) Se stort billede

Tre gerningsmænd brød omkring midnat ind hos sovende ægtepar på Lolland.

Ægteparret på henholdsvis 64 og 78 år sov intet anende i deres senge, da tre gerningsmænd brød ind i deres hus på Maribovej i Bursø, syd for Maribo.

De tre mænd slog den 78-årige mand adskillige gange i ansigtet med et koben. Efterfølgende blev kvinden udsat for en seksuel forbrydelse.

- Hun er udsat for en seksuel forbrydelse. der er tale om forsøg på voldtægt og anden kønslig omgang. Kvinden har ikke lidt fysisk skade under overgrebet, men hun er dybt rystet psykisk, fortæller efterforskningsleder Søren Ravn Nielsen fra Sydsjælland og Lolland-Falsters politi til bt.dk.

De tre gerningsmænd bagbandt ægteparret inden de forlod stedet. Det har stadig ikke været muligt for politiet at afdække, hvorvidt gerningsmændene slap af sted med et pengebeløb, men der har været et udbytte for røverne.

Den 78-årige mand blev kvæstet under overfaldet, og han er indlagt på hospitalet men udenfor livsfare.

- Vi fortsætter afhøringer og tekniske undersøgelser på stedet resten af dagen. Vi har søgt vidner i området, og har fået henvendelser i sagen, som vi nu arbejder videre med, fortæller Søren Ravn Nielsen.

Politiet efterlyser gerningsmændene: Tre unge mænd af anden etnisk herkomst. De er dansktalende og i 20'erne. De er formodentlig ankommet til stedet i et køretøj.

Henvendelser i sagen til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på tlf. 5531 1448

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: