Hjemmerøver dømt for groft overfald

Tæskede 93-årig i sengen - fik seks måneders fængsel

Hjemmerøver dømt for groft overfald på 93-årig

Arkivfoto. En hjemmerøver blev mandag dømt for groft overfald på 93-årig Se stort billede

En narkopåvirket mand brød ind hos en 93-årig kvinde, der lå i sengen efter en hofteoperation. Efter først at have stjålet smykker og andre værdier fra den sengeliggende vendte han tilbage til kvindens lejlighed og brækkede hendes arme.

Et cigaretskod med DNA blev det fældende bevis, da en nu 40-årig mand i 2003 begik hjemmerøveri hos en 93-årig kvinde. I dag blev hjemmerøveren stillet for retten, fældet af det nu næsten syv år gamle DNA-bevis.

- Han tog fat i den ældre dame, der var værgeløs sengen, ruskede hende og tiltdelte hende fem-seks slag. Han udøvede særdeles voldsom vold og med omfattende skader - herunder brud på begge arme. Det har ikke været helt let, der har været taget fat på hende, sagde anklager Christina Tassing i Københavns Byret.

Var narkoman

Den 93-årige kvinde var stærkt hørehæmmet og  sengeliggende efter en
hofteoperation. Hjemmerøveriet fandt sted på P. Knudsens Gade i København i juli 2003. Den tiltalte forklarede i retten, at han på det tidspunkt var narkoman og havde siddet i sin lejlighed med en kammerat. Efter at have røget heroin gik han ud med skraldeposen. Der så han et stillads, der stod ud foran vinduet til den 93-åriges lejlighed og øjnene chancen for at skaffe penge til sit næste fix.

- Jeg var afhængig af heroin. Derfor har jeg brug for penge hele tiden. Jeg kravler op og åbner vinduet med en skruetrækker. Jeg er 100 pct. sikker på, at der ikke var nogen hjemme, forklarede den nu 40-årige mand i retten.

Blev overrasket af 93-årig

Efter at have rodet skuffer igennem i jagten på værdigenstande, fragtede den 40-årige hjemmerøver tyvekosterne ned i sin egen lejlighed. Derpå vendte han tilbage til den 93-åriges lejlighed gennem hendes køkkendør for at hente dvd-afspillere og andet 'nemt omsætteligt'. I hendes soveværelse blev han overrasket af den 93-årige.

- Mens jeg står og roder i skuffer, kommer der én, der tager fat i mig. Jeg må indrømme, at jeg får godt nok et chok, for jeg havde ikke regnet med det. Jeg vil bare bede hende om at være stille, så jeg tager hårdt fat i hende, sagde den 40-årige mand, der var tydeligt følelsesmæssigt berørt af situationen.

 – Det er ikke noget, jeg nyder. Jeg hader mig selv for det nu. Jeg holder fast og rusker på samme tid. Jeg vil ikke gøre hende noget ondt, for jeg kan se, at det er en gammel dame, tilføjede den 40-årige hjemmerøver, der også 'stikker hende et par flade'.

- Jeg var i total panik.

Slap med seks måneder

Den 40-årige hjemmerøver er siden dømt for endnu et hjemmerøveri og har desuden en række tyveridomme og et gaderøveri på samvittigheden. Anklager Christina Tassing krævede en straf på 8-10 måneders ubetinget fængsel.

- Der er tale om et meget groft forhold, sagde Christina Tassing.

Forsvarer Lene Sejersen mente dog, at hendes klient ikke skulle have en dom på over seks måneder.

- Jeg mener, at det, at der går syv år, til man kan afgøre sagen, det skal indgå som et element, sagde Lene Sejersen.

Et argument, som dommer Tina Susanne Nielsen lyttede til. Den 40-årige hjemmerøver blev idømt seks måneders betinget fængsel med en prøveperiode på to år og kunne forlade Københavns Byret som en fri mand.

- Jeg har givet dig en betinget dom, og det har jeg på baggrund af den lange sagsbehandlingstid. Du skal ikke ind at sidde, sagde Tina Susanne Nielsen til den 40-årige.

Ifølge den dømtes forklaring i retten er han i dag stoffri og bor sammen med sin kæreste i Århus.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: