Landsrettens dom i sagen mod Sam Mansour indeholder meget principielle aspekter i forhold til ytringsfriheden, lyder det fra Jacob Mchangama fra tænketanken Justitia.
Landsrettens dom i den såkaldte Mansour-sag skaber uklarhed om ytringsfrihedens grænser.
Det siger Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia, efter den terrordømte Sam Mansour onsdag fik fire års fængsel, blev frataget sit danske statsborgerskab og udvist af Danmark for bestandig.
»Dommen har nogle meget principielle aspekter i forhold til ytringsfrihedens grænser, for mens en række af de udtalelser og citater, Mansour er fremkommet med, opfordrer til voldelig Jihad, er der også en del, der er mere abstrakte og tvetydige og ikke umiddelbart kan siges direkte at opfordre eller glorificere terror,« siger Jacob Mchangama i en skriftlig kommentar og fortsætter:
»Det er også bemærkelsesværdigt, at landsretten i modsætning til byretten har fundet, at redigering og distribution af nogle mere teoretiske og teologiske bøger vedrørende legitimering af jihad udgør fremme af terror.«
Onsdagens dom fra Østre Landsret var en skærpelse af byrettens dom. Byretten dømte også Mansour fire års fængsel, men retten fandt ingen grund til at fratage ham statsborgerskabet.
55-årige Sam Mansour blev første gang dømt for at opildne til terror tilbage i 2007. Han blev sigtet igen i 2014 for via de sociale medier at opfordre til at begå terror.
»Landsrettens præmisser indeholder kun en meget kort og overfladisk diskussion af hensynet til ytringsfriheden. Det står i stærk kontrast til en dom, som den norske pendant til landsretten afsagde i sidste uge i en lignende sag, hvor en radikal islamist blev frifundet for lignende udtalelser på Facebook. Her gik de norske domstole ind i en langt grundigere analyse af, hvordan man skal fortolke strafferetlige bestemmelser der kriminaliserer ytringer, og tillagde i det hele taget ytringsfriheden langt tungere vægt, end hvad vi ser i det danske retssystem,« siger Jacob Mchangama.
