Politiet i Cape Town har fundet et stærkt opløst lig af en ældre, hvid mand og arbejder i øjeblikket på at fastslå, om der er tale om den forsvundne danske pensionist Preben Povlsen.

Et lig af en ældre hvid mand blev i den stærke sommervarme fundet i nogle buske nær Blouberg Strand, omkring 60 kilometer fra Gordon's Bay, hvorfra Povlsen forsvandt for en uge siden, det skriver politiken.dk.

Hans bil blev i går fundet i den sorte township Gugulethu uden for Cape Town, skriver politiken.dk.

Tre personer fra Uganda - en mand og to kvinder - blev i weekenden arresteret og sigtet for kidnapning.

Hvis det fundne lig viser sig at være den 71-årige Preben Povlsen, vil sigtelserne blive ændret til drab, skriver politiken.dk.