Advarsel: Billederne kan være stødende.

Den bizarre sag, om den svenske kvinde, der er sigtet for at have haft sex med dybfrosne kranier, bliver nu mere bizar. Kvinden fortæller, at hun tænder på døden - og at hun også ville have sex med sin mand, hvis han døde.

- I skulle være kommet i sidste uge. Der havde jeg 20 kranier.

Sådan fortalte en 37-årig svensk kvinde til det svenske politi, da politiet den 5. september ransagede hendes hjem i byen Bergsjön. Og kvindens ord var reelle nok. For politiet gjorde et makabert fund hos kvinden. Ikke færre end hundrede knoglerester og fem dybfrosne kranier, fandt man hos kvinden. I et tekstdokument, som politiet fandt på kvindens computer, fandt man en mulig forklaring på, hvorfor ligresterne var  endt i kvindens hjem.

- Jeg har været nekrofil, om man vil, hele mit liv fra min tidligste barndom. Og mine tidligste minder handler om lignende sager, som har med døden af gøre, står der i dokumentet ifølge den svenske avis Aftonbladet.

- Når jeg er sammen med døden, så føler jeg mig komplet, tilfreds og lykkelig, står der videre i dokumentet, hvor kvinden også tilføjer, at hun er ligeglad med, om andre folk opfatter hende som uetisk.

- Jeg kan godt lide at tænke på at dyrke sex med min mand, hvis han døde, står der i dokumentet. Og kvinden beskriver også, at hun har et ønske om at prøve at grave lig op, da hun mener, at det er en seksuel handling.

Benægter brevet

Ved en afhøring af politiet har kvinden dog, ifølge Aftonbladet, nægtet at have skrevet dokumentet - i stedet fortæller hun, at hun har klippet og klistret fra internettet.

- Det er skørt, at politiet og anklagemyndigheden tager dette dokument alvorligt, lyder det fra den 37-årige, der dog ikke benægter, at hun er interesseret i nekrofili, men hun nægter at lide af det.

Politiet ved endnu ikke med sikkerhed, hvor kvinden har fået fat i de mange ligrester. Kvinden selv har fortalt, at hun har købt ligdelene på nettet grundet 'historisk interesse'. Men i kvindens hjem fandt man redskaber til opgravning af grave, og derfor mener politiet, at hun har gravet ligresterne op fra grave.

Tiltalt for sex med lig

Den 37-årige kvinde er nu blevet tiltalt for brud på gravfreden, samt for ulovlig omgang med ligrester, og retssagen mod hende er gået i gang i denne uge.

Sagen har skabt stor interesse i Sverige.

- Det her er en meget mærkelig sag. Jeg har aldrig været med til noget lignende, siger kammeranklageren Kristina Ehrenborg-Staffas til Aftonbladet.

Ekspert: Nekrofili er usædvanligt

Anklagemyndigheden vil ikke afsløre, hvilke former for sexaktiviteter, som man mener, kvinden har lavet med ligdelene, men afslører, at man har beviser for, at kvinden har lavet noget.

En svensk psykolog fortæller, at nekrofili er sjældent.

- Der er flere, end man tror, der har forskellige seksuelle afvigelser. men nekrofili er udsædvanligt. Jeg har aldrig hørt om tilfælde, hvor skeletrester skulle være en fetish, siger han.