Politiet må helt sikkert have noget på Peter Madsen, siden de så hurtigt skred til anholdelse af ham.

Det mener den svenske kriminolog, Jerzy Sarnecki, som Aftonbladet har talt med.

»Det er helt klart, at de har noget på ham,« siger han til avisen.

Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Fredag sank Peter Madsens hjemmebyggede ubåd under mystiske omstændigheder. En svensk journalist, som han havde med om bord, da han stævnede ud torsdag aften, blev meldt savnet. Hun er endnu ikke blevet fundet, men efter et grundlovsforhør lørdag blev den 47-årige opfinder varetægtsfængslet for uagtsomt manddrab indtil 5. september.

Dette billede blev taget af ubåden torsdag aften, da Peter Madsen sejlede ud med den svenske avis Kim Wall.
Dette billede blev taget af ubåden torsdag aften, da Peter Madsen sejlede ud med den svenske avis Kim Wall. Foto: Anders Valdsted
Vis mere

Den svenske ekspert mener, at det er mere og mere usandsynligt, at den kvindelige journalist bliver fundet i live.

»Det er et mysterium af en ganske speciel karakter. Det her er et unikt tilfælde med ubåden, som har bizarre træk,« siger han og understreger, at det efter hans mening tyder på, at politiet har spor, tegn eller andet, som belaster Peter Madsen, når de anholdt ham så hurtigt.

»Det er helt indlysende, at de har noget på ham ud over det, der er kommet frem i medierne. De anholdt ham med det samme, så der findes vidneudsagn, en indikation eller andet, som viser, at noget er galt. Hvilket de af logiske årsager ikke fortæller os af hensyn til efterforskningen,« siger Jerzy Sarnecki.

Billede af Kim Wall taget af hendes bror Tom Wall
Billede af Kim Wall taget af hendes bror Tom Wall
Vis mere

Peter Madsen - bedre kendt som 'Raket-Madsen' - sejlede torsdag aften ved 19-tiden ud i sin hjemmebyggede ubåd. Med sig om bord havde han den svenske journalist Kim Wall.

Natten til fredag blev både den 30-årige kvinde og ubåden meldt savnet, og efter en større eftersøgning blev båden lokaliseret fredag formiddag.

Da en fritidssejler fik øje på Peter Madsen i ubådens tårn, forsvandt han ned i båden, og da han kom op igen, begyndte båden at synke.

Den svenske kvinde blev meldt savnet, og kort efter blev Raket-Madsen sigtet for drab. En sigtelse, han nægter sig skyldig i. Han har forklaret, at han satte journalisten i land ved restaurant 'Halvandet' på Refshaleøen omkring klokken 22.30 torsdag aften.