Forsvundet. Eftersøgning med hunde og helikopter har ikke givet resultat
Randers: Den 47-årige Susy Ljung Nielsen, der torsdag eftermiddag forlod Regionshospitalet Randers er stadig ikke fundet. Østjyllands Politi har i weekenden haft både hundepatruljer og en helikopter ude for at lede efter den forsvundne kvinde, men uden held. Det skriver amtsavisen.dkMange henvendelser
Politikommisær Peter Bay Jensen fortæller til amtsavisen.dk »Vi har hørt fra mange, der mener at have set den forsvundne - så langt nordpå som Hjørring har vi fået henvendelser. Vi bruger meget tid på henvendelser, der ikke giver noget resultat, men hellere én henvendelse for meget, end én for lidt. Det undrer os faktisk, at vi ikke har fået flere henvendelser, eftersom kvinden var iført hospitalstøj, og så vidt vi ved, har hun ikke været på sin adresse for at skifte tøj.«
Helikopter igen
- Vi har talt om at forsøge med helikopter igen. I lørdags afsøgte vi området ved havnen og fjorden, og vi vil gerne opfordre folk til at kigge efter i skure og udhuse for at sikre os, at hun ikke er der. Temperaturmæssigt er der jo intet til hinder for, at man kan være udendørs døgnet rundt, så vi indstiller ikke eftersøgningen lige med det samme, siger politikommisær Peter Bay Jensen.
Signalementet
Susy Ljung Nielsen beskrives som cirka 170 cm høj med skulderlangt, mørkebrunt hår. Formentlig er hun stadig iført det hospitalstøj, hun havde på, da hun forlod regionshospitalet Randers. Østjyllands Politi hører gerne fra folk, der har set Susy Ljung Nielsen. Østjyllands Politi har tlf. 114.