Trygheden skal tilbage i landets udsatte boligområder. Regeringen og politiet er klar med en »yderst ambitiøs plan«, lyder det fra rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg.
Kriminaliteten skal ned, og trygheden skal tilbage i landets særligt udsatte boligområder.
Det er ambitionen hos regeringen og Rigspolitiet, der nu stiller helt konkrete mål for indsatsen i landets ghettoer.
Ifølge rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg er der tale om en »yderst ambitiøs plan«, hvor politiet både har brug for at finde jernnæven og dialogen frem.
- Der er brug for jernnæven i forhold til de personer, der er professionelle kriminelle. De skal stilles til ansvar. Vi vil kigge på, om nogle har en levestandard, der slet ikke hænger sammen med de legale indtægter, de har - det kan være en bil til 500.000 eller 1.000.000 kroner. Er det tilfældet, giver vi dem et 360 graders eftersyn og indleder en efterforskning i samarbejde med Skat, siger han til Berlingske Nyhedsbureau.
Men der er også brug for en »blød, imødekommende og dialogbaseret« indsats i forhold til de unge og børn, som politiet ikke vil have ud på en glidebane.
- Vi samarbejder med boligforeninger, klubber og alle de steder, der er i områderne. Jeg har set i Tingbjerg, hvordan et tæt partnerskab, blandt andet med kommunens forvaltninger, har givet gode resultater. Trods de forskellige problemstillinger er der altså en opskrift, der hedder, at man står sammen om det her, og at alle sætter ind for fulde gardiner, siger Jens Henrik Højbjerg.
Ifølge rigspolitichefen er det grundlæggende ikke gået den forkerte vej med kriminaliteten i de belastede områder, men alligevel er der brug for at »skrue op for blusset« flere steder.
Hvis planen skal få succes, kræver det, at politiet får skabt tillid til beboerne i nærområdet, mener John Andersen, der er professor i Plan, By & Proces på Roskilde Universitet og ekspert i byudvikling.
Ifølge ham er en del af rationalet i planen nemlig hentet fra begrebet »community policing«, og her er tillid afgørende.
- Kernen i »community policing« er, at politiet skaber tillid til de instanser og det flertal af beboere i nærmiljøet, der ønsker at modvirke kriminalitet. Forskning i boligsocialindsatser og kriminalpræventivt arbejde peger på, at det kan have en positiv effekt, så man kan håbe, at det er den vej, det går, siger han.
Det er desuden afgørende, at politiet ikke tyer til den »lidt firkantede lov-og-orden-retorik«, mener John Andersen.
Ifølge justitsminister Morten Bødskov (S) skærper de nye konkrete målsætninger politiets arbejde.
- Det er et udslag af, at vi mener det alvorligt, når vi ikke vil finde os i, at nogle af landets boligområder er plaget af hård kriminalitet. Fordelen ved at sætte skarpe målsætninger er, at det skærper politiets arbejde. Der har været en indsats hidtil, men det er tydeligt, at der er behov for en langt mere målrettet indsats i disse områder. Vi skal tilbage til, at folk tør gå ud om aftenen og deltage i aktiviteter i lokalområdet, siger justitsministeren til Jyllands-Posten.
Der afsættes 100 millioner kroner over de næste to år til de mest belastede ghettoområder. Ifølge Jyllands-Posten bliver pengene delt ud til otte politikredse.
