Generaladvokat ved EU-Domstolen giver Danmark medvind i spørgsmål om straffesager mod JP/Politikens Hus.
Luxembourg. En stribe straffesager mod danske medier ser ud til at få grønt lys under et mellemspil i EU-Domstolen. Her lægger generaladvokaten onsdag op til en afgørelse, der går imod JP/Politikens Hus.
Straffesagerne drejer sig om annoncer og reklamer for spil, der ikke var lovlige.
I alt er cirka 40 straffesager især mod medier stillet i bero i Danmark, fordi der er opstået tvivl om, hvorvidt forbuddet i den danske lov var i strid med EU-reglerne.
Derfor har Københavns Byret i sagerne mod JP/Politikens Hus A/S og den tidligere og nuværende chefredaktør for Ekstra Bladet, henholdsvis Bent Falbert og Poul Madsen, stillet spørgsmål til EU-Domstolen om, hvordan reglerne skal forstås.
Det helt afgørende spørgsmål er, om Danmark burde have givet besked til EU-systemet, da loven blev ændret i 2000.
Onsdag siger generaladvokaten ved EU-Domstolen i sin vurdering af sagen, at det ikke var nødvendigt med en såkaldt notifikation.
Dette har JP/Politikens Hus ellers hævdet - hvilket ville føre til, at loven ikke kunne håndhæves, fordi den var i strid med EU-retten.
Under straffesagen har anklagemyndigheden krævet konfiskation af det udbytte, som Ekstra Bladet skal have haft på at bringe annoncer for spil, der ikke var lovlige.
Oprindeligt lød kravet på konfiskation af 415 millioner kroner, men det er senere justeret til "under 100 millioner kroner", har koncernens forsvarer oplyst.
Påstanden fra Københavns Politi er, at Ekstra Bladet har tjent de mange penge på at bringe annoncer for Betfair, Ladbrokes, Unibet, Mermaid Poker, Maria Bingo og andre firmaer på et tidspunkt, hvor disse spil var ulovlige.
Udtalelsen fra generaladvokaten er ikke det endelige ord, når det gælder fortolkningen af, om den danske lov var o.k. i forhold til EU-reglerne. EU-Domstolen ventes at komme med sin afgørelse senere på året.
Først derefter kan byretten i København tage fat og afgøre, om Poul Madsen og Bent Falbert kan dømmes.
/ritzau/
