Omkring klokken 1.45 natten til tirsdag bragede en bil igennem et indgangsparti til indkøbscenteret City 2 i Høje Taastrup, hvorefter der udbrød brand inde i storcenteret.

»Et eller andet bliver antændt derinde. Vi ved endnu ikke hvad, det var, men det arbejder vores teknikere på at finde ud af,« siger vagtchef ved Vestegnens Politi, Brian Munck og tilføjer at branden kan være påsat.

Efter at bilen var smadret igennem indgangspartiet, fandt to formodede gerningemænd vej til en af centerets butikker, hvorefter de stak af til fods og efterlod bilen i det brændende storcenter. Det er endnu uvist om de stjal noget fra butikken.

Her kan du se mere video fra LocalEyes.

Politiet arbejder stadig på stedet og vil nu granske optagelser fra City 2's overvågningskameraer nøje.

»Vi skal undersøge tekniske spor derinde, men kan endnu ikke sige noget om motivet eller de to gerningsmænd,« siger vagtchefen.

Der er vand og røg flere steder inde i indkøbscenteret på grund af brandslukningsarbejdet. Omfanget af skaderne har politet endnu ikke overblik over.

Opdateres...