Mellem 400 og 600 mennesker var samlet på Kirketorvet i Høje Gladsaxe klokken 18 mandag aften. Godt klædt på trodsede de kulden med en brændene fakkel i hånden. Duften af petroleum sidder skarpt i næsen, mens den store flok langsomt bevæger sig mellem de almene boliger. Hver især har de deres egen grund til at gå med.
19-årige Jonathan Taboryski mistede livet fredag aften i Høje Gladsaxe. Han blev ramt af flere skud og døde af sine kvæstelser på Rigshospitalet. Angiveligt var interne konflikter mellem nogle af de mange grupperinger i området årsagen. Mange af de fakkelbærende mandag aften er hans efterladte, der nu må fortsætte alene.
- Vi har behov for at markere en protest mod det, der sker. En 19-årig mand blev skudt her i fredags. Vi vil ikke acceptere vold i vores kommune og vi fordømmer, at den unge mand har mistet livet, fortæller Serdal Benli, der sammen med Poul Reher Jensen og Christian Niebuhr har arrangeret aftenens march. De er alle fra området og sidder i det lokale byråd.- Jeg er her for at bekæmpe al vold. Det er forfærdeligt at tænke på, at den unge mand blev skudt så tæt på os. Man skal kunne gå hvor som helst i fred og ro, mener 49-årige Ea Løvewald.
Hun bor i Høje Gladsaxe sammen med sin 14-årige datter, og de har sammen taget turen gennem bydelen for at vise deres holdning og støtte. De kendte ikke Jonathan Taboryski, men mener, at nok er nok. Volden skal væk.
- Jeg håber, det betyder noget. Sådan en ung mand bør leve livet og ikke ende på den måde, mener Ea Løvewald.
En af dem, hvis ansigt bliver lyst op af en fakkel mandag aften, er Jonathan Taboryskis mor, Hanne Villumsen. Hun er sammen med sin mand, Jonathans datter og hans kæreste mødt op. Fakkeloptoget ender ved det sted, hvor Jonathan blev skudt ned fredag aften. Stedet er dækket af et hav af blomster og medfølende beskeder.
Hanne Villumsen opdager midt i havet et billede af sin afdøde søn. Det er taget, da han var en lille dreng. Hun bøjer sig ned, tager fat om det, og bryder sammen i en hulkende gråd. Hun bliver støttet af sin familie og Jonathans bekendte. Rundt om hende og blomsterhavet står flere berørte mennesker. Det eneste de har tilbage af den 19-årige tømrerlærling, er minderne og billederne.
- Det, der er sket, er forfærdeligt, og det må aldrig ske igen. Derfor viser vi et budskab her, og det er, at vi ikke finder os i det. Vi tager vores by tilbage, for her skal man ikke være utryg, siger Serdal Benli til bt.dk.
