Lørdag eftermiddag er der blevet skudt ved Grindsted Sygehus. Politiet er sparsom med oplysninger.

København. Lørdag eftermiddag omkring klokken 16 er der affyret skud tæt på Grindsted Sygehus lige midt den sydvestjyske by.

Hvad der helt præcist ligger bag, er imidlertid svært at blive klog på.

Vagthavende hos Sydøstjyllands Politi har i hvert fald ikke mere at tilføje, end at man er i fuld gang med at efterforske, hvad der helt præcist er foregået.

Politiet vil heller ikke fortælle, om nogen er blevet ramt.

Jydskevestkysten fortæller, at der befinder sig kampklædt politi på rideskolen i Grindsted i den østlige ende af byen.

Samtidig har avisen billeder fra parkeringspladsen ved Sygehuset, hvor en bil tilsyneladende har pløjet en lygtepæl ned og i den forbindelse er blevet skadet ret kraftigt.

Det er uvist, om bilen har noget med skudepisoden at gøre.

/ritzau/