Siden 12.15 torsdag har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi været ude for at lede efter en 29-årig mand, der forsvandt efter en badetur i Enø Bugt.

Redningshelikopter, både og dykkere har været ude for at lede efter asylansøgeren, der stammer fra Iran. Han har indtil nu boet på Asylcenter Holmegaard i Næstved.

Han var blandt 35-40 personer på en fonøjelsestur, arrangeret af asylcentret, på en sejlbåd.

»Folkene på båden ser, at han kommer i vanskeligheder. De ser han pludseligt begynder at plaske rundt i vandet. Så smider de en redningskrans ud til ham, og nogle forsøger at svømme ud til ham,« siger vagthavende Ove Christoffersen til BT.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Her ses sejlbåden, som den 29-årige mand var ombord.
Her ses sejlbåden, som den 29-årige mand var ombord. Foto: Finn John Carlsson
Vis mere

Men det lykkes ikke for dem at komme ud til manden.

Omkring 15.40 efter flere timers aktiv eftersøgning er myndighederne så småt ved at stoppe med at lede efter manden.

»Nu har man ledt efter ham i hele området derude med flere helikoptere og både. Hvis man ikke har fundet ham nu, så er chance for, at de finder ham i overfladen af vandet ikke særlig stor.«

Artiklen fortsætter efter billedet.

Helikoptere har været ude for at lede efter manden, der kom i vanskeligheder under en svømmetur.
Helikoptere har været ude for at lede efter manden, der kom i vanskeligheder under en svømmetur. Foto: Finn John Carlsson
Vis mere

Vaghavende kan ikke oplyse om den 29-årige mand har familie på asylcentret eller andre steder i landet. Han kan heller ikke fortælle, hvor længe manden har opholdt sig i Danmark.

Skonnerten "Agape" af Mariager ankommer til havn.
Skonnerten "Agape" af Mariager ankommer til havn. Foto: Finn John Carlsson
Vis mere