Fredag eftermiddag har Nordsjællands Politi indstillet eftersøgningen af en person, der forsvandt fra stranden i Liseleje fredag morgen.

Ifølge TV 2 er den forsvundne en 65-årig mand.

Tidligere på dagen oplyste Nordsjællands Polti til BT:

»Vi har fået en anmeldelse om, at man har fundet noget tøj, pung og telefon fra en borger, der er efterladt i vandkanten. Så vi regner med, at vedkommende har været ude for en ulykke,« siger Ulrik Linden, vagthavende ved Nordsjællands Politi.

Der skulle tilsyneladende være tale om en mand, men foreløbig er det sparsomt med oplysninger, oplyser Ulrik Linden.

»Vi har både helikoptere og både ude og lede efter vedkommende,« lyder det.

Opdateres...