Torsoen på den savnede journalist Kim Wall blev fundet ved kysten på Amager. I går - onsdag - var politiet og Beredskabsstyrelsen talstærkt på stedet i håbet om at finde de resterende ligdele, som måske kan gemme på en opklaring i ubådssagen. Igen torsdag er Beredsstyrelsen på eftersøgning i forlængelse af gårdagens område.

»Det er en opgave, vi er på igen i dag på Amager i forbindelse med eftersøgningen,« siger vagthavende ved Beredsskabstyreslen i Næstved, Mike Foxvig til BT.

Beredskabsstyrlsens chefvagt på stedet, Martin Nielsen, fortæller, at de har omkring 25 folk til at søge i forlængelse af det sydvestlige Amager, hvor de var onsdag.

»Vi leder både langs kysten og i vandoverfladen. Vi har otte våddragter med, og alle vores folk er klar til at gå i vandet, hvis det er nødvendigt,« siger chefvagt Martin Nielsen.

Det var uvist onsdag, hvorvidt eftersøgning skulle strække sig over flere dage, men torsdag er styrelsen igen i gang. Efter Martin Nielsens vurdering bliver Beredskabsstyrelsen 'umiddelbart' færdige torsdag, men de er også parate til at træde til igen fredag, hvis politiet har brug for hjælp.

Det er blot tre dage siden, at torsoen blev fundet af en tilfældig cyklist, der cyklede på en sti langs kysten på det sydvestlige Amager.

Onsdag har Københavns Politi bekræftet, at der er et DNA-match mellem liget og den savnede Kim Wall.

ARKIVFOTO af den svenske journalist Kim Wall.
ARKIVFOTO af den svenske journalist Kim Wall. Foto: TT NEWS AGENCY
Vis mere

De resterende ligdele er vigtige i politiets nærmere efterforskning, da de kan gemme på dødsårsagen for Kim Wall, og dermed afslutte efterforskningen.

»Vi skal ikke afslutte efterforskningen. Nu skal vi have god tid og fred og ro og skal have opbygget alle de oplysninger, der måtte findes. Det er meget interessant for os, at befolkningen er klar over, at vi gerne vil have hjælp fra flere sider,« sagde drabschef for Københavns Politi, Jens Møller, på et pressemøde onsdag morgen.

Den svenske journalist var taget med på en sejltur i ubåden 'UC3 Nautilus', men vendte ikke tilbage som aftalt og var heller ikke på ubåden, da den blev fundet fredag formiddag.

Ejeren af ubåden, Peter Madsen, er sigtet for drab. Han nægter sig skyldig.

Politiet og Beredskabsstyrelsen arbejder ved Kalvebod Fælled og Sydvest-pynten, onsdag den 23. august 2017.
Politiet og Beredskabsstyrelsen arbejder ved Kalvebod Fælled og Sydvest-pynten, onsdag den 23. august 2017. Foto: Martin Sylvest
Vis mere
Politiet og Hjemmeværnet arbejder ved Kalvebod Fælled og Sydvest-pynten, tirsdag d 22. august 2017.
Politiet og Hjemmeværnet arbejder ved Kalvebod Fælled og Sydvest-pynten, tirsdag d 22. august 2017. Foto: Martin Sylvest
Vis mere