Voldsomt skænderi endte helt galt

Stak manden ned med kokkekniv

kniv

Arkivfoto. (Foto: Nikolai Linares) Se stort billede

Mand var i livsfare efter at hans samlever stak en kniv i maven på ham

Et hjemligt skænderi i et hus i Kolding var tæt på at gå helt galt søndag aften.

Uoverensstemmelserne endte med, at kvinden angreb manden med en stor, skarp kokkekniv, som hun jog i maven på ham. Den 57-årige mand var i livsfare efter at være blevet stukket ned. Men efter at være blevet opereret på Kolding Sygehus, er manden nu udenfor livsfare.

Det var den 47-årige kvinde, der selv meldte overfaldet til politiet.

Knivstikkeriet skete i ægteparrets bolig på Junghansvej i Kolding.
 
- Vi ved ikke, hvad skænderiet gik ud på. Kvinden er ikke blevet afhørt endnu. Og manden kan vi af gode grunde ikke snakke med, siger vagtchef Henrik Dam, Sydøstjyllands Politi i Horsens.

Der er tale om en helt normal dansk familie, men der har formentlig været alkohol indblandet i skænderiet.

Manden er indlagt på Kolding Sygehus. Hans tilstand er stabil. Kvinden fremstilles her til formiddag i grundlovsforhør, sigtet for drabsforsøg.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: