Stadig ingen anholdt for Bio-drab

Det er formentlig blandt hårde organiserede grupperinger på Københavns Vestegn, at gerningsmanden til drabet i Amager Bio skal findes.

Efterforskningen af drabet på 16-årige Carlos har rettet sig mod nogle af de hårdeste kriminelle miljøer i københavnsområdet. Det bekræfter politiets centrale efterforskningsleder Hans Erik Raben over for Ritzau.

- Det er nogle rigtig hårde grupperinger, vi retter vores efterforskning i mod, siger han.

Carlos var efter alt at dømme i selskab med personer med tilknytning til den såkaldte Blågårds Plads-gruppe, da det kom til en konflikt med en gruppe personer fra en rivaliserende bande. Carlos blev ved en koncert i Amager Bio natten til søndag stukket syv gange med kniv og døde senere på Rigshospitalet af sine læsioner.

Ifølge Hans Erik Raben retter den del af efterforskningen, som går mod den rivaliserende bande, sig mod Ishøj og den københavnske vestegn.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: