Spionagetruslen i dag hænger tæt sammen med geopolitiske og sikkerhedspolitiske varme emner, forklarer PET-chef Jakob Scharf, der fremhæver interessen for det arktiske område som et af de tydeligste udviklingstræk i fremmede staters spionage mod Danmark.

Selv om det er godt 23 år siden, at Muren faldt, og Østblokken revnede, hører spionage langt fra fortiden til. Og selv om vi nu lever i en globaliseret verden, hvor samhandel og samarbejde på tværs af grænser er en selvfølgelighed, udfører fremmede magter til stadighed spionagevirksomhed mod Danmark – danske virksomheder, danske institutioner og danske myndigheder. Den seneste udvikling er en markant øget interesse for det arktiske område fra fremmede efterretningstjenesters side, skriver Berlingske.

Vurderingen kommer fra chefen for Politiets Efterretningstjeneste (PET), politimester Jakob Scharf.

- Der er et væsentligt øget fokus på Arktis fra en række lande, og det handler om, at klimaforandringerne og udviklingen i det arktiske område har indflydelse på mulighederne for i højere grad at få adgang til området. Og hermed til at kunne udnytte ressourcerne i Arktis, som eksempelvis sjældne jordarter, sjældne metaller og råstoffer,« siger han.

Kristian Søby Kristensen, der bl.a. forsker i arktisk sikkerhedspolitik ved Center for Militære Studier ved Københavns Universitet, undrer sig på ingen måde over, at PETs kontraspionageafdeling ser en stigende interesse for Arktis.

- Der er et klassisk spil mellem stormagterne i gang om adgangen til naturressourcerne i Arktis. Derfor bliver det også interessant for spillerne, der er alt fra USA til EU til Rusland til Kina til Sydkorea, at vide, hvad der foregår, og hvad de andres holdninger og positioner er. I den forbindelse kan man forestille sig, at nogle stater ikke kun bruger diplomatisk arbejde, men også deres efterretningstjenester, siger Kristian Søby Kristensen og uddyber, at mens interessen for olie synes at være kølet en smule af, er udvinding af råstoffer på land kommet på mode.

- Et London-baseret kinesisk firma vil eksempelvis gerne åbne en jernmine ikke så langt fra Nuuk. Derudover er der stor interesse for sjældne metaller, som bruges i mobiltelefoner og andre elektroniske produkter. Relativt mange af dem findes i Kina. Derfor er der en forsyningssikkerhedspointe i at have adgang til og kontrol med de ressourcer, der eventuelt må ligge i Grønland.

Sammen med USA, Canada, Rusland og Norge er Danmark i kraft af Grønland med i de såkaldte »Arktiske Fem« - stater med territorier i Arktis.

Den spionagedømte finskfødte tidligere professor ved Center for Militære Studier, Timo Kivimäki, der i maj blev fundet skyldig i at have hjulpet den russiske efterretningstjeneste, har til Weekendavisen forklaret, at det bl.a. var analyser om netop det arktiske område, som han havde diskuteret med russerne. De var ifølge Kivimäki interesserede i argumenter »som kunne støtte deres position i forhandlingerne om de arktiske farvande«.

I øjeblikket foregår der ifølge Kristian Søby Kristensen et sandt kapløb om ejerskabet til Nordpolen. De arktiske stater skal sende videnskabeligt materiale til en FN-instans som belæg for krav på området.

Præcis hvilke oplysninger eller forbindelser, der fra udenlandsk side bliver jagtet i Danmark, vil PET-chefen ikke konkretisere:

- Vi må bare sige, at udenlandske efterretningstjenester i stigende grad fokuserer deres aktiviteter på det arktiske område, og at de typisk vil gøre brug af de metoder, de normalt benytter sig af. Det skal vi være opmærksomme på i Danmark, og det skal Grønland også, siger han til Berlingske.

Kristian Søby Kristensen påpeger, at grønlandske politikere i øjeblikket kurtiseres af fremmede magter.

- Der er en rig transport af dem ind og ud af Nuuk. For ikke ret længe siden var en delegation fra Sydkorea ledet af deres præsident på besøg, og der er i øjeblikket travlt i kontoret hos formanden for Selvstyret. At den kinesiske præsident, Hu Jintao, i sommer var i København handlede nok mere om, at han var interesseret i Arktis end i at se Den Lille Havfrue, siger han.

Bevågenheden omkring det arktiske område illustrerer ifølge PET-chef Jakob Scharf, hvordan spionageaktiviteterne i Danmark løbende retter sig mod emner, hvor der aktuelt er geopolitisk og sikkerhedspolitisk interesse.

- Spionagetruslen mod Danmark skal tages alvorligt, og den udvikler sig hele tiden. Målene udvikler sig. Den måde, man forsøger at skaffe adgang på, udvikler sig. Og de lande og udenlandske efterretningstjenester, der er involveret, udvikler sig også,« siger han og peger på, at et andet tydeligt træk er, at spionagen i stigende grad bevæger sig ind bag computerskærme og ud i cyberspace.

For i takt med, at fortrolige oplysninger i stigende grad behandles i elektroniske systemer, bliver det i stadig større omfang muligt at gennemføre spionage uden at være til stede rent fysisk. Derfor ser PET-chefen et behov for løbende at diskutere, hvordan Danmarks cyberberedskab kan styrkes, og hvordan de elektroniske systemer kan beskyttes endnu bedre.

En af udfordringerne er ifølge Jakob Scharf, at cyberangreb er »en blandet pose bolsjerw« - fra simple angreb, hvor man lægger hjemmesider ned, til omfattende hackerangreb, hvor man forsøger at skaffe sig adgang til fortrolige oplysninger. Og mens noget kan være styret af udenlandske efterretningstjenester, kan andet være et resultat af et par mere eller mindre tilfældige IT-kyndige med en sag eller et nag.